Privatliv
Hvad vi gemmer, hvor længe vi gemmer det, og hvordan du får det slettet.
Hjemmesiden
Beder du om produktnyheder, gemmer vi din mailadresse. Beder du om en demo, gemmer vi dit navn, arbejdsmail og virksomhed. Vi bruger dem kun til at sende nyhederne eller aftale demoen.
Du vælger tidspunktet i en kalender fra Calendly. Calendly modtager dit navn, din mail og tidspunktet, kan sætte egne cookies og behandler oplysningerne efter sin egen privatlivspolitik.
Vi bruger et analyseværktøj til at se, hvordan siden bruges, så vi kan gøre den bedre. Intet gemmes på din enhed.
Vi og vores hostingudbydere behandler tekniske oplysninger som IP-adresser for at drive og beskytte siden. Vi sælger ikke dine data, og siden bruger ingen annoncesporing.
Virksomhedsdata i Docentra
En virksomheds dokumenter og registreringer gemmes, så længe virksomheden bruger Docentra. Når ejeren sletter virksomheden under Indstillinger, slettes de med det samme og forsvinder fra vores backups inden for 30 dage.
Logs slettes automatisk, senest efter 24 måneder. Backups er krypterede og opbevares i EU.
Vi logger, hvordan Docentra bruges af hver virksomhed, for eksempel hvor mange forespørgsler, spørgsmål og eksporter den foretager, for at holde tjenesten sikker og opdage uautoriseret adgang, automatisk kopiering og andet misbrug. Det gør vi, fordi vi har en legitim interesse i at beskytte tjenesten og vores kunders data.
I selve produktet bruger vi et analyseværktøj til at se, hvordan det bruges, og til at finde fejl. Det omfatter optagelser af sessioner, hvor al tekst og alle indtastninger er skjult. Værktøjet bruger en cookie og browserens lager til at huske, hvem der er logget ind.
Du kan slette din konto under Indstillinger › Konto. Det, du har gjort, bliver stående i virksomhedens historik under dit navn.
Hvem der ser virksomhedens data, hvad der bliver logget, og hvad der er krypteret: Sikkerhed
Offentliggjorte domme
Vi gemmer en kopi af de domme i civile sager om erhvervsforhold, som de danske domstole offentliggør i Domsdatabasen, sådan som domstolene offentliggør dem: med navnene på de personer, der optræder i dem, erstattet. Vi forsøger ikke at finde ud af, hvem nogen i dem er, vi udelader vidneforklaringerne, og vi sletter en dom, når domstolene trækker den tilbage. Det gør vi, fordi vi har en legitim interesse i at forstå, hvordan domstolene læser den lovgivning, der gælder for vores kunders aftaler.
Dine valg
Vil du afmelde nyhederne eller have dine oplysninger rettet eller slettet, kan du svare på en mail fra os.
Senest opdateret 5. november 2026.