Sådan passer vi på jeres data.
Hvem der ser jeres dokumenter, hvor længe de gemmes, og hvad der sker, hvis I stopper.
Vi træner ikke AI på jeres dokumenter
Docentra bruger ikke jeres dokumenter eller det, der står i dem, til at træne AI-modeller. De læses kun for jeres virksomhed.
Kun dem, I inviterer
Kun jeres egne folk kan åbne virksomhedens data, og alle bekræfter deres mailadresse først. Ejere og administratorer styrer indstillinger og personer; medlemmer arbejder med aftaler, fakturaer og fund.
Alt bliver logget
Hvem der gjorde hvad og hvornår: hver bekræftelse, rettelse og beslutning om et fund. Loggen ligger i Excel-eksporten, klar til revisor.
Vi skriver aldrig til jeres leverandører
Docentra sender intet til en leverandør. Doc Agent skriver et udkast til mailen, og økonomi bestemmer selv, om den skal sendes – fra jeres egen mail.
Gemt, så længe I bruger det
Dokumenter og data gemmes, så længe I bruger Docentra. Logs slettes senest efter 24 måneder og backups efter 30 dage.
Slettet, når I stopper
Eksportér alt under Indstillinger › Eksport først. Når en ejer sletter virksomheden, fjernes alt med det samme og fra backups inden for 30 dage.
Spørgsmål fra jeres IT-afdeling
Korte svar på det, en IT-afdeling typisk spørger om først.
- Hvem hos Docentra kan se vores data?
- Kun personer, I selv inviterer, kan åbne jeres data – det gælder også os. Vores interne overblik viser kun mængder som antal modtagne dokumenter, aldrig indholdet. Spørg os, hvordan adgangen til serverne er styret.
- Hvad er krypteret?
- Originaldokumenterne er krypteret med en nøgle pr. virksomhed, backups er krypteret, og appen kan kun nås over en krypteret forbindelse.
- Hvordan kommer dokumenterne ind i Docentra?
- I uploader dem, de sendes til virksomhedens egen Docentra-mailadresse, eller de kommer fra jeres regnskabssystem. Mails fra nye afsendere afventer godkendelse fra en ejer eller administrator.
- Kan Docentra kobles på vores egne systemer?
- Ja. Jeres systemer eller AI-assistent kan læse jeres data med en nøgle, som en ejer eller administrator opretter, eller gennem en persons login. En nøgle kan også sende dokumenter ind. Adresser, som en ejer eller administrator tilføjer, får en signeret besked, når der sker noget. Fjerner I en nøgle eller en forbindelse, lukkes adgangen med det samme. Spørg os om jeres økonomisystem.
- Kan vi logge ind med single sign-on?
- Ikke i dag. Alle logger ind med deres mailadresse og en adgangskode på mindst 12 tegn, når adressen er bekræftet. Spørg os, hvis I har brug for det.
- Kan vi få en databehandleraftale?
- Ja, vi sender den gerne sammen med listen over vores underdatabehandlere. Spørg os om den.
- Hvem står for sikkerheden, og hvor melder vi et problem?
- Nicolai Grene, stifter og direktør, står for sikkerheden hos Docentra. Meld en sårbarhed eller et andet sikkerhedsproblem til security@docentra.app.
Se det med jeres egne fakturaer.
Vi inviterer et lille antal virksomheder til at prøve Docentra på deres egne aftaler og fakturaer. Det tager et minut at booke en demo.
Book en demo