Forbind Business Central, kun læseadgang
Til når Business Central selv skal forhindre Docentra i at ændre noget. Jeres it-administrator godkender Docentra og tilføjer Docentra i Business Central med ren læseadgang. Bagefter logger du ind og vælger regnskabet.
Hvem gør det: Jeres it-administrator, på cirka fem minutter, én gang. Bagefter tager det dig et minut at forbinde.
Før du går i gang
- Business Central online. Har I Business Central på jeres egen server eller hos en partner, så følg vejledningen til Business Central on-premises.
- En it-administrator, der kan godkende apps for hele organisationen hos Microsoft og tildele rettigheder i Business Central.
- Microsofts skærmbilleder, også siden Microsoft Entra applications i Business Central, er vist på engelsk her. Bruger I dem på dansk, står der det samme på dansk.
Trin for trin
Send denne side til jeres it-administrator
Vejledningen til administratoren finder du nedenfor under “Til jeres it-administrator”. Forbind, når administratoren siger, at det er gjort.
Vælg Business Central, kun læseadgang i Docentra
Åbn Indstillinger › Regnskabssystem i Docentra, og vælg Forbind ud for Business Central, kun læseadgang.
Log ind med Microsoft
Vælg den arbejdskonto, du bruger til Business Central. Microsoft beder dig ikke godkende noget, for det har jeres it-administrator allerede gjort.
Dit login viser kun Docentra, hvilket regnskab der skal læses, og at du må se det. Docentra gemmer det ikke.
Vælg regnskabet
Har I flere regnskaber i Business Central, spørger Docentra, hvilket der skal læses. Microsofts demovirksomhed står ofte på listen, så vælg jeres eget regnskab.
Docentra begynder at læse
Du er tilbage i Docentra. Herefter læser Docentra de leverandørfakturaer, I bogfører, og synkroniserer automatisk hver sjette time. Fakturaer, der er bogført, før I forbandt systemet, læses kun, hvis I beder Docentra om det, fx for også at tjekke det seneste år.
Til jeres it-administrator
Docentra tjekker, at virksomheden betaler leverandørerne det aftalte. Forbundet på denne måde læser Docentra Business Central som sin egen app, ikke som en person, og Business Central tillader kun det, rettighedssættet D365 READ giver adgang til.
Du skal have en af rollerne Global Administrator, Cloud Application Administrator eller Application Administrator i Microsoft Entra og kunne tildele rettigheder i Business Central.
Godkend Docentra hos Microsoft
Åbn godkendelseslinket, og log ind med din administratorkonto. Microsoft viser, hvad Docentra beder om i Business Central for hele organisationen. Vælg Accept. Microsoft sender dig derefter tilbage til denne side.
Microsofts godkendelse omfatter både læse- og skriveadgang, fordi Microsoft ikke tilbyder noget snævrere. Hvad Docentra kan, bestemmes i Business Central i de næste trin.
Tilføj Docentra i Business Central
Søg efter Microsoft Entra i Business Central, åbn Microsoft Entra applications, og vælg New (Ny). Indsæt Docentras klient-id i Client ID, skriv Docentra i Description (Beskrivelse), og sæt State (Tilstand) til Enabled.
22bb2c03-70b9-442b-b784-f54f2671ce07Giv kun D365 READ
På samme kort tilføjer du rettighedssættet D365 READ og intet andet under User Permission Sets (Brugerrettighedssæt). Lad Company (Virksomhed) stå tomt, så Docentra kan læse alle regnskaber, eller vælg det ene regnskab, Docentra må læse.
Giv besked til den, der forbinder
Nu kan Docentra forbindes. Den, der forbinder, skal have en arbejdskonto, der kan åbne regnskabet i Business Central.
Hvad adgangen giver lov til
Docentra læser som sin egen app med rettighedssættet D365 READ, og Business Central afviser alt ud over det. D365 READ giver adgang til at læse data. Det eneste, rettighedssættet kan ændre, er appens egne favoritlister og listen over publicerede webtjenester. Ved hver forespørgsel beder Docentra desuden om en skrivebeskyttet session.
Den, der forbinder, logger kun ind for at vise, hvilket regnskab Docentra skal læse, og at vedkommende må se det. Docentra gemmer ikke det login og læser videre, selv om personen forlader organisationen.
Docentra læser kun og opretter, ændrer eller sletter aldrig noget i jeres system.
Sådan fjerner I adgangen
I Docentra: Vælg Afbryd forbindelsen under Indstillinger › Regnskabssystem. Bogførte posteringer fjernes fra Docentra, men allerede indlæste fakturaer bliver liggende.
I Business Central: Åbn Microsoft Entra applications, åbn Docentra, og sæt State (Tilstand) til Disabled. Derefter kan Docentra ikke læse.
Hos Microsoft: En it-administrator kan slette Docentra i Microsoft Entra admin center under Enterprise apps › Docentra › Properties › Delete.
Hvis noget går galt
- “Business Central giver endnu ikke Docentra læseadgang”
- Opsætningen er ikke færdig. Tjek, at Docentra er godkendt hos Microsoft, at Docentra er tilføjet i Business Central med State sat til Enabled, og at Docentra har D365 READ til det regnskab, du valgte.
- Microsoft skriver “Need admin approval” eller “Approval required”
- Docentra er endnu ikke godkendt for jeres organisation. Send denne side til jeres it-administrator.
- Microsoft skriver, at kontoen ikke kan logge ind i Docentra
- Brug din arbejdskonto. Personlige Microsoft-konti og gæster fra andre organisationer kan ikke forbinde.
- “Forbindelsen blev annulleret”
- Du annullerede eller lukkede siden, før du var færdig. Vælg Forbind igen.
- “Et andet regnskabssystem er forbundet”
- Docentra læser kun ét regnskabssystem pr. virksomhed. Afbryd forbindelsen til det andet system, og forbind så dette.
- “Business Central giver ikke længere Docentra adgang”
- Adgangen er fjernet i Business Central, eller den, der forbandt systemet, kan ikke længere logge ind. Vælg Forbind igen.